Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

EU anerkender de danske rentetilpasningsobligationer – men fortsat væsentlige udfordringer for dansk realkredit

Publiceret 23-11-2016
Nyhed

EU-Kommissionen har i dag fremlagt forslag til revision af EU´s kapitalkrav (CRR/CRD IV) og regler vedrørende krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter. Det er en meget omfattende pakke af forslag med gode, men også udfordrende elementer for den danske realkreditmodel. De danske rentetilpasningsobligationer anerkendes som stabil finansiering i NSFR (kravet om stabil finansiering), et ønske der har stået højt på ønskesedlen. I NSFR indgår dog samtidig regler, som ikke fuldt ud harmonerer med den danske realkreditmodel. På andre områder foreslås regler, som gør det dyrere for investorer at holde realkreditobligationer. Det er ikke hensigtsmæssigt.

EU-Kommissionen har i dag fremlagt forslag til revision af EU´s kapitalkrav (CRR/CRD IV) og regler vedrørende krisehåndtering af penge- og realkreditinstitutter. Det er en meget omfattende pakke af forslag med gode, men også udfordrende elementer for den danske realkreditmodel. De danske rentetilpasningsobligationer anerkendes som stabil finansiering i NSFR (kravet om stabil finansiering), et ønske der har stået højt på ønskesedlen. I NSFR indgår dog samtidig regler, som ikke fuldt ud harmonerer med den danske realkreditmodel. På andre områder foreslås regler, som gør det dyrere for investorer at holde realkreditobligationer. Det er ikke hensigtsmæssigt.

"Det er omfangsrige og indviklede regler, som EU-Kommissionen har fremlagt. Ved første øjekast kan man se, at EU-Kommissionen har lyttet til nogle af kritikpunkterne ved implementeringen af Basel-komiteens anbefalinger for bl.a. kravet om stabil finansiering og markedsrisiko. Vi er tilfredse med, at korte realkreditobligationer anerkendes som stabil finansiering. Det er positivt og giver mulighed for at fastholde de danske rentetilpasningslån,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

"Men der er også udfordringer i de foreslåede regler, som vi nu skal have studeret nærmere. I NSFR indgår også regler, som ikke fuldt ud harmonerer med den danske realkreditmodel. Og det kan blive dyrere at holde realkreditobligationer som følge af de nye regler for markedsrisiko. Så vi må smøge ærmerne op og sikre en tilpasning af de meget indviklede forslag til det danske realkreditsystem, så danske boligejere og virksomheder også fremover kan få billige realkreditlån.”

Forslagene følger bl.a. op på tiltag, der blev annonceret i CRR/CRD IV. De omfatter et gearingskrav og et krav til stabil finansiering (NSFR) samt et ændret kapitalkrav til markedsrisiko. De nævnte krav er baseret på anbefalinger fra Basel-komiteen. De må ikke forveksles med Basel-komiteens igangværende arbejde med nye regler for kreditrisiko (de såkaldte "kapitalgulve"), som på det seneste har tiltrukket sig stor opmærksomhed. Forslagene indeholder også et serviceeftersyn af den regulering, som er indført i EU siden finanskrisen.

Forude venter en politisk behandling og vedtagelse i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derefter kan reglerne indføres med virkning i EU-medlemslandene.

Baggrundsinfo

EU-Kommissionen har fremlagt forslag, der yderligere skal styrke banker og realkreditinstitutters modstandsdygtighed. Med forslagene foreslås primært en række ændringer i kapitalkravsforordningen (CRR – Capital Requirements Regulation - 2013), kapitalkravsdirektivet (CRD IV - Capital Requirements Directive - 2013), direktivet om håndtering af nødlidende penge- og realkreditinstitutter (BRRD – Bank Recovery and Resolution Directive - 2014) samt forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR – Single Resolution Mechanism Regulation - 2014), som danske institutter dog ikke er omfattet af. I forslaget indgår ikke Basel-komiteens igangværende arbejde med nye regler for kapitalkrav til kreditrisiko - de såkaldte "kapitalgulve”.

Her er et overblik over nogle af de elementer i forslagene, som har særlig interesse for realkreditinstitutterne. Der er ikke tale om en udtømmende gennemgang, da omfanget af EU-Kommissionens forslag er betydeligt – ca. 400 sider – og der udestår et omfattende arbejde med at gennemgå forslagene i detaljer. Det er også for tidligt at give en vurdering af den samlede effekt af de foreslåede regler på den danske realkreditmodel og efterspørgsel efter danske realkreditobligationer.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

I forslaget til revision af CRR indgår et krav om stabil funding (NSFR - Net Stable Funding Ratio). Det sker efter, at der i 2013 blev indført en observationsperiode for NSFR.

Forløberen for forslaget er, at Basel-komiteen introducerede et NSFR-krav i de såkaldte ”Basel III-anbefalinger” for at sikre en forsvarlig balance mellem kreditinstitutters løbetider på deres udlån og deres finansiering. Kravet er begrundet i, at under finanskrisen oplevede nogle kreditinstitutter, at det pludselig var svært at finde kapital til at finansiere nye og eksisterende udlån til deres kunder. Det skyldtes, at store dele af den finansielle sektor havde ydet lån med lang løbetid til deres kunder, men kun havde finansieret de lån med indskud og/eller kort finansiering fra andre banker. Denne "løbetidsuoverensstemmelse" skabte et behov for løbende refinansiering. Da usikkerheden spredte sig på de finansielle markeder, blev det svært eller umuligt at finde investorer, der var villige til at refinansiere den korte finansiering, som institutterne havde finansieret deres udlån med.

Danske realkreditinstitutters udlån er kendetegnet ved en tæt sammenhæng mellem lån og obligationer, som giver stabil finansiering. I EU-Kommissionens forslag er det anerkendt ved, at lån og obligationer, som er indbyrdes afhængige, ikke er omfattet af NSFR-kravet. Det vil sige, at realkreditlån finansieret med lange fastforrentede realkreditobligationer er undtaget fra NSFR-kravet. Dernæst anerkender Kommissionen til forskel fra Basel-komiteen de korte realkreditobligationer med adgang til løbetidsforlængelse som stabil finansiering. Det sker med baggrund i refinansieringsloven fra 2014 og giver mulighed for at fastholde rentetilpasningslånene.

Reglerne indeholder også bestemmelser, som skal forhindre en overdreven brug af sikkerhedsstillelse, når en bank skal låne penge. Det kaldes "aktivbehæftelse" og kan ved overdreven brug sløre billedet af en banks reelle kreditværdighed for opsparere med almindeligt indskud.

Da danske realkreditinstitutter ikke må modtage indskud, er spørgsmålet med "aktivbe-hæftelse" ikke relevant for dem, men det tages der ikke højde for. NSFR-reglen har også betydning for investorer, som holder danske realkreditobligationer. I forslaget er der lagt op til, at kravet til stabil finansiering ved køb af realkreditobligationer følger kategoriseringen af realkreditobligationer i den korte 30 dages likviditetsregel LCR. Det betyder en differentiering efter seriestørrelse, som rammer realkreditobligationer i små obligationsserier.

Kapitalkrav til markedsrisiko (FRTB)

I forslaget er der lagt op til ændrede regler for kapitalkrav til markedsrisiko, som bygger på anbefalinger fra Basel-komiteen. Forslaget angiver bl.a., hvor meget kapital penge- og realkreditinstitutter skal holde, når de som følge af deres mæglerfunktion for realkreditobligationer ligger inde med et lager af realkreditobligationer. Det vil sige, hvor meget det koster at holde et handelslager og derved, hvor meget det koster at drive et velfungerende marked fx for realkreditobligationer.

I forhold til Basel-komiteens anbefalinger indeholder forslaget fra EU-Kommissionen en række tilpasninger af betydning for danske realkreditobligationer. Bl.a. får realkreditobligationer (covered bonds) en lavere risikovægt og dermed et lavere kapitalkrav. Teknisk set stilles et kapitalkrav til spændrisiko på 2 pct. mod 4 pct. i Basels anbefalinger.

Den overordnede effekt af forslaget om markedsrisiko vurderes umiddelbart at være højere kapitalkrav for handelsbeholdninger i penge- og realkreditinstitutter. Det kan betyde mindre tilskyndelse til at holde realkreditobligationer, hvilket vil være problematisk for den danske realkreditmodel. Det er væsentligt, at kapitalkravene afspejler, at der er tale om meget sikre værdipapirer, som også er anerkendt på andre områder.

Gearingskrav

EU-Kommissionen foreslår et gearingskrav på 3 pct. Et gearingskrav er et ikke-risikovægtet mål for forholdet mellem et penge- og realkreditinstituts kapital og dets samlede aktiver (fx udlån). Et gearingskrav sætter altså en grænse for, hvor stort et udlån et kreditinstitut må have opgjort i forhold til instituttets kapital. Jo højere et gearingskrav jo mindre udlån må instituttet have i forhold til sin kapital.

Målsætningen er, at kravet fungerer som et back-stop for overdreven gearing. Det er væsentligt at holde fast i den målsætning, da et gearingskrav ikke tager hensyn til, hvor sikre kreditinstituttets aktiver er. Et gearingskrav, som bliver det bindende krav for udlån med lav risiko, kan udfordre eksistensen af specialinstitutter og forretningsmodeller med lav risiko, som fx de danske realkreditinstitutter. Det kan medføre et stop for nyudlån eller forøgede låneomkostninger til skade for vækst og beskæftigelse.

Et gearingskrav på 3 pct. er i øvrigt på linje med anbefalingen fra Erhvervs- og Vækstministeriets ekspertgruppe om gearingsmål.

Tabsabsorberende kapital (TLAC)

I forslaget til ændring af CRR og BRRD indgår gennemførelse af Financial Stability Boards (FSB) anbefalinger om krav, der skal sikre, at globale SIFI’er (G-SIFI’er) kan absorbere fremtidige tab og dermed har kapital nok til at håndtere en fremtidig krisesituation. Kravet kaldes Total Loss Absorbing Capacity (TLAC).

I direktivet om håndtering af nødlidende penge- og realkreditinsitutter (BRRD) er der allerede indført et lignende krav, som har samme formål som TLAC. Kravet kaldes Minimum Requirement of Eligible Liabilities (MREL) og på dansk ”krav til nedskrivningsegnede passiver” (NEP-krav). Danske realkreditinstitutter er i dag undtaget fra NEP-kravet, da de ikke modtager indskud og har en national afviklingsmodel, som opfylder afviklingsmålene i direktivet.

I forslaget til tilpasning af EU-reglerne til TLAC-kravet er danske realkreditinstitutter fortsat undtaget fra et krav til nedskrivningsegnede passiver. En fastholdelse af undtagelsen er væsentlig og berettiget, da danske realkreditinstitutter har en meget sikker forretningsmodel, og der er ingen indskydere i et realkreditinstitut, der skal beskyttes under afvikling.

Politisk behandling forude

Forude venter en politisk behandling og vedtagelse i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Derefter kan reglerne indføres i EU-medlemslandene.

Efter en vedtagelse på europæisk plan vil forordningerne være direkte gældende i alle medlemslandene. Forordninger kræver ingen særskilt gennemførelse i national lovgivning. Direktiver er derimod først gældende i de enkelte medlemslande, når det er indført med flertal i de nationale parlamenter.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde