Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Danske realkreditinstitutter understøtter vækst i danske virksomheder

Publiceret 25-11-2016
Nyhed

Danske realkreditinstitutter har udlån til ikke-finansielle virksomheder og personligt ejede virksomheder for godt 1.193 mia. kr. Det svarer til 72,6 pct. af alt udlån til virksomheder. Det viser dagens nye tal fra Danmarks Nationalbank.

Danske virksomheder har lån for godt 1.643 mia. kr. fra realkreditinstitutter og banker. Realkreditlån udgør en stor andel af danske virksomheders låntagning.

”Realkreditlån er populære og ikke kun blandt danske boligejere. Realkreditten står for størstedelen af udlånet til danske virksomheder. Det gælder både store og små virksomheder. Det seneste år er udlånet steget med godt 19 mia. kr. Det danske realkreditsystem sikrer adgang til billig finansiering. Det betyder, at virksomheder har fordelagtige lånemuligheder sammenlignet med virksomheder i mange andre EU-lande. Det gør det lettere at tage konkurrencen op,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Figur: Realkreditinstitutters udlån til ikke-finansielle virksomheder og personligt ejede virksomheder, mia. kr.

Kilde: Danmarks Nationalbank

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde