Blogindlægget er skrevet af Direktør for Investering & Opsparing, Anders Klinkby, og er ligeledes bragt på Finans.dk.
For den enkelte investor er der en række stordriftsfordele i investeringsfonde: Man opnår en større risikospredning; kapitalforvaltningen er billigere, end hvis man selv skulle købe ydelsen; investeringsfondene giver adgang til fjerne markeder; man kan investere i aktiver, hvor stykstørrelsen er så stor, at de færreste private investorer selv kan være med. Hvis man sammenligner med at investere i værdipapirer på egen hånd, så er der på den måde en række stordriftsfordele for investorerne ved investeringsfonde.
Derimod har flere peget på, at investorerne i de danske investeringsfonde tilsyneladende ikke får gavn af de skalafordele, der følger af, at den samlede formue i investeringsfondene er steget kraftigt de senere år, blandt andet som følge af høje afkast. Konkurrence er den mekanisme, der overfører skalafordele til forbrugerne.
Spørgsmålet er så, hvordan konkurrencen har det i det danske marked for investeringsfonde. Her kan man til en start konstatere, at der er 550 forskellige fonde at vælge mellem for investorerne, at emissionstillægget blev halveret, så det gennemsnitlige ÅOP faldt i 2015, samt at danske investeringsfonde ligger i den billigste halvdel i europæiske prissammenligninger.
Men det er ikke desto mindre et relevant spørgsmål, når der fra flere sider bliver spurgt, hvordan priskonkurrencen kan udfolde sig yderligere i det danske marked for investeringsfonde. For mig at se er især tre ting vigtige:
For det første er der i Danmark begrænset adgang til nogle af de passivt forvaltede lavprisprodukter, der har taget markedsandele i flere andre lande. Det skyldes, at særlige danske skatteregler delvist blokerer for importen af internationale investeringsfonde – ligesom de blokerer for eksporten af danske investeringsfonde. Denne skattemur bør fjernes, ligesom en række andre lande for længst har gjort.
For det andet er gennemsigtighed vigtig, for det styrker forbrugernes mulighed for at sammenligne og vælge. Her er der nye regler på vej, der giver investorerne bedre information om omkostninger. Det såkaldte MiFID 2 direktiv fra EU betyder, at investorerne skal have en investeringsfonds omkostninger oplyst i både procent og kroner forud for deres investering. Det er nemmere at forholde sig til et beløb i kroner end i procent, og det vil øge priskonkurrencen. Det sker med virkning fra 1. januar 2018. IFB stiller desuden en række sammenligningsværktøjer til rådighed for investorerne på investering.dk. Det samme gør eksempelvis Morningstar.
For det tredje er den danske distribution af investeringsfonde meget koncentreret hos bankerne. Der kan være mange fordele ved at foretage sine investeringer gennem banken, men det er sundt for markedet, at der er konkurrence i distributionsleddet og forskellige valgmuligheder for investorerne. Derfor er det positivt, at en række online-platforme for investering har etableret sig i Danmark. Nogle af disse aktører konkurrerer på pris, andre konkurrerer på rådgivning.
I stedet for at fortsætte en årelang diskussion om stordriftsfordele, der reelt handler om, hvorvidt bankerne må tjene penge eller ej, så virker det langt mere konstruktivt at diskutere, hvad der skaber de bedste vilkår for fri og lige konkurrence – både på pris og på andre områder såsom rådgivning, ansvarlige investeringer eller særlige investeringsstrategier.