Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

31.000 færre boligejere med afdragsfrie lån

Publiceret 30-03-2016
Nyhed

Andelen af afdragsfrie lån er lavere end for et år siden. I dag udgør afdragsfrie lån 51,2 pct. af det samlede realkreditudlån til boligejere mod 53,8 pct. for et år siden. Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.

”Omfanget af realkreditlån med afdragsfrihed til danske boligejere er omkring 41 mia. kr. lavere end for et år siden. Det svarer i runde tal til 31.000 færre boligejere. Tilbagegangen skyldes blandt andet, at afdragsfriheden udløber på mange lån,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet og tilføjer:

”De lave renter gør det meget fordelagtigt at vælge lån med afdrag. Det skyldes, at afdragene udgør en større del af ydelsen, når renterne er lave. I gennemsnit går lidt over halvdelen af boligejernes ydelse til afdrag. For seks år siden, hvor renterne var højere, var det kun en fjerdedel.”

Figur: Andel af udestående mængde af realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse fordelt på afdragstype

Kilde: Danmarks Nationalbank

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde