Bemærkninger til vejledningen
Bemærkninger om virkningen af aftaler efter FIL 182 b m.v.
I de nye afsnit på side 2, midtfor, side 6, øverst og side 6, nederst, om virkningen af aftaler efter FIL § 182 b m.v. vil vi foreslå, at disse afsnit præciseres og justeres nærmere.
Umiddelbart kan afsnittene opfattes således, at selve den principielle indgåelse af aftaler efter § 182 b (som sker efter tilladelse fra Finanstilsynet), generelt belaster rammerne for koncerninterne eksponeringer, og dette fra moder til døtre, døtre til moder og døtre internt.
Ved en eksponering fra moder til døtre ses denne eksponering ikke at være omfattet af vejledningens anvendelsesområde, jf. også de 2 første afsnit af vejledningen.
Ved en eksponering fra døtre til moder og døtre internt i mellem forekommer det unødigt restriktivt, at den blotte aftale om potentiel koncernintern støtte på et fremtidigt tidspunkt skal påvirke de daglige rammer i going concern. Eventuelle betænkeligheder må vel være adresseret via de nærmere betingelser for rent faktisk at yde koncernintern støtte (§ 182 d), sammenholdt med, at Finanstilsynet skal underrettes om den faktiske støtte (§ 182 e, stk. 2) og Finanstilsynets adgang til at forbyde/begrænse den faktiske støtte (§ 182 e, stk. 4).
Det vil også være hensigtsmæssigt i forhold til ratinginstitutterne og understøttende for institutternes genopretningsplaner, at man mellem forskellige kreditinstitutter i en koncern kan lave § 182 b aftaler. Såfremt en koncerns drift bliver påvirket af § 182 b aftaler via mindre/ingen rammer i de daglige eksponeringer, vil institutterne ikke kunne eller ønske at indgå disse § 182 b aftaler. Hermed modvirkes dette nye instrument, som de nye BRRD regler har indført. Dette kan næppe være hensigten med vejledningen.
Øvrige bemærkninger
Det fremgår af vejledningen, at man i ansøgningen også skal anføre forventet vækst i kapitalgrundlaget, medmindre der ansøges om rammer, der ligger tilstrækkeligt under maksimumsgrænserne.
Dette synes som en unødvendig byrde på de ansøgende institutter. De ansøgende institutter ansøger på baggrund af deres aktuelle kapitalgrundlag og har senere i vejledningen en forpligtelse til – på kontinuerlig basis – at holde øje med sine koncerninterne rammer, og såfremt kapitalgrundlaget falder at meddele dette til Finanstilsynet og indrette de koncerninterne rammer efter et evt. fald i kapitalgrundlaget.
Finanstilsynet bør ikke vurdere en ansøgning om maksimale rammer med hensyn til en forventet vækst, men alene på det aktuelle kapitalgrundlag. Ligesom en ramme ikke skal kunne begrænses, såfremt den forventede vækst udebliver.
Derfor bør de ansøgende institutter ikke angive forventet vækst i kapitalgrundlaget i ansøgningen, selvom der ansøges om maksimale rammer.
Endvidere bør der tillige ikke kunne stilles krav om, at der også gives kreditoplysninger på modparterne, alene af den grund at koncerninterne rammer skal ske på markedsvilkår. Kreditoplysninger isoleret set vil ikke have betydning for det ansøgende institut og bør således tillige ikke af Finanstilsynet kunne begrænse en koncernintern ramme yderligere.
Vi ser frem til en tilpasning af vejledningen på baggrund heraf og vi uddyber naturligvis gerne vores bemærkninger.