-Den samlede plan, som fremlægges i dag, mener vi er et positivt bidrag til at skabe vækst i hele Danmark, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet, og oplyser, at pengeinstitutterne allerede har udlån i landdistrikterne for ca. 700 mia. kr.
Samtidig med fremlæggelsen af vækstplanen varsler Regeringen, at der i 2016 vil komme udspil indenfor skat, samt en plan for hvordan Danmark kan skabe et mere attraktivt kapitalmarked til gavn for især små og mellemstore virksomheder. Også på disse områder ser Finansrådet frem til konstruktive drøftelser.