Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Udbuddet af huse skrumper

Publiceret 08-12-2015
Nyhed

Færre muligheder. Det er realiteten for familier på udkig efter et nyt hus.

På landsplan står der nu 37.861 huse til salg, og det er 2.314 færre end for et år siden. Det viser nye tal for Realkreditrådets boligudbudsstatistik for november 2015.

”Familier på jagt efter et nyt hus har færre boliger at vælge imellem end for et år siden. Mulighederne for nye boligejere skrumper ganske enkelt, fordi flere huse ryger af markedet, end der sættes til salg. Udbuddet er faldet fra et højt niveau, så familier på boligjagt har heldigvis fortsat mange af huse at vælge imellem,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Det seneste år er antallet af huse til salg faldet i alle dele af landet bortset fra København by.

”Udbuddet af huse er dykket det seneste år i det meste af landet, men er faldet allermest på Sjælland. I Københavns omegn, der tæller kommuner som Gentofte og Gladsaxe, er der 11 pct. færre huse til salg end for et år siden,” forklarer Ane Arnth Jensen.

Derimod står der på landsplan omtrent ligeså mange ejerlejligheder og fritidshuse til salg som for et år siden. Aktuelt står der 7.168 ejerlejligheder og 11.592 fritidshuse til salg.

Priserne stiger

Det skrumpende udbud af huse går hånd i hånd med højere udbudspriser, og priserne på huse stiger nu over det meste af landet.

”Priserne på huse stiger stort set i alle landsdele, også uden for de store byer. Udbudspriserne er især steget på Sjælland i kommunerne rundt om København. I Købehavns omegn er udbudspriserne fx steget med 12 pct. i Gladsaxe og 8 pct. i Gentofte over det seneste år,” forklarer Ane Arnth Jensen.

Aktuelt står et typisk hus på 140 kvadratmeter til salg til knap 2 mio. kr. Husene er dyrest i København by og koster næsten 5 mio. kr. Husene er billigst på Bornholm og koster knap 1 mio. kr.

Figur: Antallet af parcel- og rækkehuse til salg

Kilde: Realkreditrådet

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde