Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lån som det passer dig

Publiceret 27-10-2015
Nyhed

I september kunne danske familier optage realkreditlån til en gennemsnitlig rente inkl. bidrag på 2,3 pct. Den gennemsnitlige rente dækker over forskelle i renten på lån med længere og kortere rentebinding. Det viser dagens tal fra Danmarks Nationalbank.

Den effektive rente inkl. bidrag for lån med rentebinding op til og med et år er 1,0 pct. Vælger man i stedet at binde renten over et år og op til og med fem år, betaler man 1,3 i rente inkl. bidrag, mens den effektive rente inkl. bidrag er 3,9 pct. hvis man vælger at optage et fastforrentet realkreditlån.

”Dansk realkredit byder på mange forskellige måder at finansiere sin bolig. Så uanset hvilke behov man har som låntager, kan ens realkreditinstitut hjælpe med at finde lige præcis det lån, som passer til familien. Hvis man foretrækker ro i maven ved at kende sine renteudgifter de næste mange år, kan man vælge et fastforrentet lån og sikre sig den lave rente de næste 30 år,” siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet og fortsætter:

”Hvis man hellere vil spare penge på renteudgifterne, kan man også vælge lån med kort rentebinding, hvor renterne lige nu er lavere. Men lige meget hvilke type lån man vælger i dag, betyder fleksibiliteten i det danske realkreditsystem, at man altid kan vælge at omlægge sit lån igen, hvis familiens situation ændrer sig. Men det er klart, at så kan renterne også have ændret sig.”

Figur: Den effektive realkreditrente inkl. bidrag fordelt på rentebindingsperiode

Kilde: Danmarks Nationalbank

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde