Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

F1 og afdragsfrihed på tilbagetog

Publiceret 21-01-2015
Nyhed

Omfanget af F1-lån og afdragsfrihed går tilbage, mens andre rentetilpasningslån går frem. Samtidig er nye lån med lav fast rente blevet populære. Det viser Realkreditrådets udlånsstatistik for 4. kvartal 2014.

F1-lånene til boligejerne er faldet med 30 mia. kr. det seneste kvartal. Lån med længere eller halvårlig rentebinding er steget med 28 mia. kr. i samme periode. Samtidig er afdragsfrie lån til boligejerne faldet med 14 mia. kr.

”Flere danskere siger farvel til F1-lån og lån med afdragsfrihed. De seneste tre måneder er der blevet omkring 27.000 færre F1-lån og knap 17.000 færre afdragsfrie lån. Flere boligejere siger til gengæld goddag til øvrige rentetilpasningslån og lån med 2,5 pct. i fast rente,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Udlånet med fast rente er steget med 11 mia. kr. det seneste kvartal, og det afspejler især mange omlægninger af lån.

”Boligejerne har omlagt deres lån i stor stil til nye lån med rekordlav fast rente. Desuden er lån med fast rente igen kommet på mode blandt nye boligejere. Over halvdelen af alle nye lån til boligkøb gives i dag med fast rente i hele lånets løbetid,” forklarer Ane Arnth Jensen.

Tabel 1: Udlån til ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper

Mia. kr.K4 2013K1 2014K2 2014K3 2014K4 2014Ændring kvt./kvt.
F1 381 377 379 369 340 -30

F2-F5

394 394 390 394 415 20
F6-F10 17 16 15 15 15 0
Fast rente 468 465 466 472 483 11

Var. forr. med renteloft

178 175 172 167 158 -9
Var. forr. med halvårlig rentetilpas. 15 18 23 29 37 8
Total 1.451 1.444 1.445 1.446 1.447 1

Kilder: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde