Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bedre økonomi giver færre tvangsauktioner

Publiceret 06-07-2015
Nyhed

I juni 2015 har der været 303 tvangsauktioner, og det er 35 flere end i sidste måned. Selvom antallet af tvangsauktioner kan svinge fra måned til måned, har der siden toppen i 2012 været en fortsat faldende tendens i antallet af tvangsauktioner. Det viser dagens sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

”Det faldende antal tvangsauktioner skal ses i sammenhæng med den stigende aktivitet i dansk økonomi. Når der er mere gang i hjulene, løber færre boligejere ind i de betalingsproblemer, der i sidste ende kan føre til tvangsauktioner. Boligejernes betalingsproblemer er løbende faldet de seneste fem år, og aktuelt er ca. 3.500 boligejere bagud med betalingerne på deres boliglån,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:

”Det seneste år har der i gennemsnit været 39 tvangsauktioner pr. kommune, men det dækker over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden, hvor der er godt 400.000 ejerboliger fordelt på 29 kommuner, har kommunerne i gennemsnit haft 19 tvangsauktioner, mens det tal i Region Sjælland er oppe på 68 tvangsauktioner. Det skal ses i lyset af, at der i Region Sjælland er 100.000 færre ejerboliger fordelt på 17 kommuner,” slutter Ane Arnth Jensen.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde