”Prisen på huse tog et kraftigt hop op med 3,2 pct. i april. Man skal være varsom med at tolke udviklingen på baggrund af en enkelt måned, men huspriserne har været stigende gennem foråret og er i dag 2,7 pct. højere end for et år siden,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.
”Med den store prisstigning på huse i april synes den positive prisudvikling at have bidt sig fast. Men vi har stadig til gode at se de stigende priser sprede sig til alle egne af landet. Hidtil har prisudviklingen været koncentreret omkring landets største byer,” siger Peter Jayaswal.
”På ejerlejlighedsmarkedet stiger priserne også pænt med 1,8 pct. i april, og priserne har generelt været opadgående siden 2012,” siger Peter Jayaswal og fortsætter: ”Det seneste år er priserne på ejerlejligheder steget godt 9 pct.”
Figur: Prisindeks på ejendomme, Indeks 2006=100
Kilde: Danmarks Statistik