Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Obligationer med helt kort løbetid går tilbage

Publiceret 01-07-2014
Nyhed

Andelen af realkreditobligationer med en restløbetid på under et år udgør i dag 30 pct. af alle realkreditobligationer. Det er 9 pct. point mindre i forhold til for to år siden. Samtidig er andelen af obligationer med en restløbetid mellem et og fem år steget fra 23 pct. til 37 pct. Det viser dagens tal fra Nationalbankens værdipapirstatistik.

”De seneste år har realkreditobligationer med en løbetid mellem et og fem år vundet frem. Det skyldes blandt andet, at låntagere i højere grad vælger lån med længere rentebinding eller en anden form for lån end F1-lånene. F1-lånene bliver finansieret af realkreditobligationer med en løbetid på et år eller mindre. Dermed er andelen af korte obligationer gået tilbage de seneste år, og restløbetiden på de udstedte realkreditobligationer er øget,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet.

Figur: Realkreditobligationer fordelt på restløbetid, andele

[Figur: Realkreditobligationer fordelt på restløbetid, andele]

Kilde: Nationalbanken