Regeringens Vækstplan for Fødevarer er godt nyt for landbruget, som nu blandt andet får lettere ved at skaffe risikovillig kapital.
-Et gennemsnitligt landbrug koster ca. 40 millioner kroner. Uanset hvor dygtig den unge landmand er, er det de færreste, der kan rejse den nødvendige risikovillige kapital.
-Selvom en landmand – meget imponerende – har sparet mellem en halv og en hel millioner kroner op, er det ikke tilstrækkeligt til at finansiere et køb af en landbrugsbedrift udelukkende ved bank og realkredit-finansiering, siger vicedirektør i Finansrådet Louise C. Mogensen, og fortsætter:
-En liberalisering af landbrugsloven kan bidrage til at løse landbrugets udfordringer med at skaffe risikovillig kapital, da eksterne investorer får bedre mulighed for at investere i landbruget.
Vækstplanen indeholder også forslag, som vil forbedre landbrugets rammevilkår. Regeringen foreslår, at hele reguleringen af landbruget kommer til at ligne de regler, der gælder i nabolande som Tyskland, og at antallet af randzoner reduceres.
-Landbruget har brug for bedre rammevilkår, så erhvervet kan klare sig i konkurrencen og efterkomme den globale efterspørgsel på fødevarer. Vækstplanen indeholder gode takter på det område.
-Samtidig opfordrer Finansrådet regeringen til at tage fat på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om en mere målrettet regulering, der for alvor kan gøre en forskel for landbruget. Den målrettede regulering giver netop mulighed for, at landbrugsproduktionen kan øges i områder, hvor naturen og miljøet kan tåle det, mens produktionen reduceres eller ændres i de sårbare naturområder, siger Louise C. Mogensen.