Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Forslag til forordning vedrørende strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU kreditvirksomheders robusthed

Publiceret 03-03-2014
Nyhed

Til Finanstilsynet

Mikkel Holle, [email protected]

Thea Utoft Høj Jensen, [email protected]

[email protected]

Forslag til forordning vedrørende strukturelle foranstaltninger til forbedring af EU kreditvirksomheders robusthed

Realkreditrådet takker for lejligheden til at komme med bemærkninger til Kommissionens forslag om strukturel reform af bankerne. Der henvises til tilsynets e-mail af 3. og 17. februar 2014.

Svært at se behovet for strukturelle ændringer

Realkreditrådet vil indledningsvis påpege, at vi ikke på nuværende tidspunkt ser et behov for en strukturel reform af den finansielle sektor i EU, som forslaget lægger op til.

Over de seneste år er der gennemført omfattende regulering i kølvandet på den finansielle krise med det formål at sikre, at kreditinstitutter i EU for fremtiden er veldrevne og velpolstrede. Særligt reglerne om øgede likviditets- og kapitalkrav samt ledelse af kreditinstitutter i CRD IV og CRR tjener dette formål. Hertil kommer SIFI-krav og de kommende regler om håndtering af nødlidende kreditinstitutter. Vi mener, at man bør afvente gennemførelsen af disse omfattende regler og vurdere deres virkning, før man igangsætter en proces mod en grundlæggende strukturel reform af sektoren.

Derudover stiller vi spørgsmål ved, om forslaget har en berettigelse i forhold til det formål, som det påstås at opfylde – nemlig at sikre øget finansiel stabilitet. Tværtimod ser vi problemer ved forslaget, som kan modvirke en af grundpillerne i CRR – kreditinstitutters opbygning af signifikante likviditetsbuffere – idet begrænsninger for mulighederne for fx market making vil hæmme markedslikviditeten.

Utilsigtede konsekvenser for danske realkreditobligationer

Det er vores vurdering, at Realkreditrådets medlemmer ikke bliver direkte omfattet som følge af udformningen af anvendelsesområdet i artikel 3. Vi ser dog gerne, at det i selve forslagets tekst bliver præciseret, at reglerne om forbud mod spekulation for egne midler og adskillelse af handelsaktiviteter kun finder anvendelse på kreditinstitutter, der tager mod indskud. For realkreditinstitutter, der ved lov er afskåret fra dette, er der ingen beskyttelseshensyn at varetage i denne sammenhæng.

Realkreditrådet finder det vanskeligt at kvantificere de faktiske effekter af forslaget. Det er dog vores vurdering, at forslaget kan risikere at medføre utilsigtede negative konsekvenser for dansk realkredit. Det skyldes, at forslaget om at udskille handelsaktiviteter kan få betydning for realkreditobligationers omsættelighed, da handelsomkostningerne forøges, hvis dele af handelsaktiviteterne skal udøves i juridisk og økonomisk separate enheder. Lavere omsættelighed vil ikke blot være problematisk for de udstedende realkreditinstitutter, men også for danske pengeinstitutter, der i høj grad anvender danske realkreditobligationer med kort løbetid i deres daglige likviditetsstyring. 

Det følger af forslaget, at det vil være op til tilsynsmyndigheden at vurdere om visse handelsaktiviteter strider mod intentionen med forslaget eller udgør en trussel mod den finansielle stabilitet. Tilsynsmyndigheden skal inddrage en række indikatorer i denne vurdering, som skal fastsættes på et senere tidspunkt af den europæiske bankmyndighed, EBA. Alt i alt mange ubekendte, som gør det svært at forudsige, præcist hvilke konsekvenser forslaget i sidste ende vil få danske realkreditobligationer.

Handel med realkreditobligationer bør ikke adskilles fra kerneforretningen

Ifølge forordningsforslaget er det kun handel med statsobligationer, som undtages fra kravet om adskillelse. Det er begrundet i, at handel med statsobligationer har lav risiko. Ønsker man at varetage dette hensyn, giver det dog mening, at udforme undtagelsen ud fra likviditetsmæssige kriterier. Det vil sige, at det bør være alle aktiver, som betragtes som ekstremt høj-likvide, som skal undtages fra adskillelseskravet.

EU-Kommissionen er i disse måneder ved at tage stilling til, hvilke aktiver der skal klassificeres som ”extremely high quality liquid assets” (level 1-aktiver), som må indgå i bankernes likviditetsberedskab (LCR).

Danmark arbejder – sammen med andre lande – for at level 1-aktiver ikke begrænses til statsobligationer, men også realkreditobligationer – som skal udpeges på baggrund af deres reelle performance.  EBAs analyse viser som bekendt, at aktivklassen covered bonds som danske realkreditobligationer tilhører, er stort set lige så likvide som statsobligationer og bør derfor også indgå som level 1-aktiver.

Hvis forordningsforslaget skal have en meningsfuld sammenhæng med den øvrige finansielle regulering i EU, bør en undtagelse derfor ikke kun omfatte statsobligationer, men de aktiver som Kommissionen udpeger som level 1-aktiver – herunder forventeligt danske realkreditobligationer.

Med venlig hilsen

Jan Knøsgaard

Download høringssvaret her. (102 kb)