Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bred hjemmel til risikomærkning af lån

Publiceret 26-08-2014
Nyhed

Økonomi- og erhvervsministeren ønsker en hjemmel til at fastsætte regler om risikomærkning af lån. Derfor har ministeren fremsat et lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed (L 49), der blev 1. behandlet den 23. november.

Hjemmelsbestemmelserne er meget bredt formuleret. Ministeren lægger op til, at han får mulighed for at fastsætte regler

  • om pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser (lov om finansiel virksomhed)
  • om risikooplysninger for kreditaftaler (markedsføringsloven)

Baggrunden for hjemlen og dens fremadrettede anvendelse har ikke været nærmere analyseret eller drøftet med de berørte organisationer. Folketinget vedtog i foråret 2010 en ny kreditaftalelov, som regulerer virksomheders informationspligt m.m. i forbindelse med kreditgivning til forbrugere. Loven trådte i kraft 1. november. Lovændringen er en implementering af forbrugerkreditdirektivet. Organisationerne finder det betænkeligt, at man inden virkningerne af denne lovændring er kendt allerede ønsker en yderligere hjemmel til regulering af området. Hertil kommer, at bemærkningerne til lovforslaget er meget sparsomme. Endelig bemærkes, at forbrugerkreditdirektivet er et totalharmonise-ringsdirektiv, og at råderummet for yderligere regulering på området derfor er meget begrænset. Formålet med et totalharmoniseringsdirektiv er netop, at medlemsstaterne ikke kan indføre nationale regler, som er anderledes end EU-reglerne.

På den baggrund ønsker de finansielle organisationer, at der, inden lov-hjemlen eventuelt gives, iværksættes et grundigt lovforberedende arbejde med henblik på, at

  • afdække hvilke konkrete problemer, som en eventuel risikomærkning af lån har til formål at løse
  • analysere samspillet mellem det omfattende eksisterende regelsæt om informationer til og rådgivning af forbrugerne og et nyt regelsæt om risikomærkning
  • vurdere hvordan banker og realkreditinstitutter, andre långivere, advokater, ejendomsmæglere og andre, som rådgiver f.eks. om boligfinansiering, skal levere en ordentligt rådgivning baseret på ministerens ønske om ”en umiddelbar og simpel kategorisering af låneprodukter”
  • udforme et konkret forslag til, hvordan en ”umiddelbar tilgængelig og simpel kategorisering af udlånsprodukter” - som ministeren lægger op til - skal udformes. Risikomærkningen skulle gerne vejlede og ikke vildlede forbrugerne, og
  • analysere om udbyttet for forbrugerne ved at indføre regler om risikomærkning står mål med indførelse af nye administrative byrder, som virksomhederne vil blive pålagt, hvis loven vedtages.

Såfremt et lovforberedende arbejde viser, at der er et reelt og dokumenterbart behov for en risikomærkning af alle lånetyper, kan ministeren fremsætte et lovforslag herom. Det er betænkeligt at give en meget bred hjemmel, uden at behovet for og formålet med en regulering er nærmere analyseret.

Download henvendelsen i pdf (112 kb)