Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skat og investering

Der er forskellige skatteregler alt efter hvilke typer af midler, du vælger at investere i investeringsfonde.

Investeringsbeviser er et alternativ til at investere direkte i aktier eller obligationer, og afkastet af dine investeringsbeviser beskattes næsten på samme måde, som hvis du køber dine værdipapirer direkte.
Skattereglerne er forskellige alt efter hvilke typer af midler, du investerer i investeringsfonde. Du bør snakke med din rådgiver om hvilken type af midler du investerer i investeringsfonde.
Når du investerer almindelig opsparing (frie midler)
Investeringsfonde er velegnede til investering af almindelig opsparing, også kaldet frie midler. Frie midler er beskattede penge, som ikke er bundet i en pensionsopsparing. Det er penge, som du kan forbruge her og nu.
Afkastet beskattes forskelligt alt efter, om du ejer beviser i realisationsbeskattede udbyttebetalende afdelinger eller lagerbeskattede afdelinger. Mange skatteoplysninger om dine investeringsbeviser er typisk automatisk med på årsopgørelsen, men du skal altid kontrollere din årsopgørelse nøje.

I dette skema kan du se de forskellige beskatninger, der gælder alt efter hvilke afdelinger du ejer.

Når du investerer pensionsmidler

Afkastet af pensionsmidler beskattes med en pensionsafkastskat på p.t. 15,3 procent. 

Når børn og unge investerer i investeringsbeviser

Investeringsbeviser er også en god opsparingsform for børn og unge. Der gælder særlige skatteregler, når børn og unge køber investeringsbeviser. Kontakt din bank eller investeringsforening for at høre nærmere.

Når du anvender virksomhedsordningen

For midler, der tilhører virksomhedsdelen af din økonomi, må du ikke investere i almindelige udbyttebetalende afdelinger (Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning). Du kan investere i lagerbeskattede afdelinger (investeringsselskaber).
Du kan investere midler, som er opsparet gennem virksomhedsordningen, i udvalgte fonde. Disse afdelinger er såkaldte akkumulerende fonde, hvor udbyttet ikke udbetales løbende. Udbyttet bliver i stedet automatisk geninvesteret.

Investerer du via virksomhedsordningen, er det som udgangspunkt en betingelse, at fonden er lagerbeskattet.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde