Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Renter og kurser

Realkreditlån er baseret på obligationer. Uanset om der er lang eller kort løbetid på obligationen, er det renten og kursen på denne, som bestemmer vilkårene på lånet. Det gælder også, når lånet skal indfries.

Det er muligt at få lån, der er baseret på:

  • fastforrentede obligationer med lang løbetid (obligationslån og kontantlån med fast rente)
  • obligationer med kort løbetid (rentetilpasningslån)
  • obligationer med variabel rente, der følger den korte rente (obligationslån med variabel rente)

Der er oftest en direkte sammenhæng imellem lånene og obligationerne (det specifikke balanceprincip).

Vi beskriver herunder i hovedtræk:

  • Rentefastsættelsen: Markedsrenten bliver sat hver eneste dag på finansmarkederne. Der er flere forhold, som påvirker renter og obligationskurser.
  • Kursdannelsen: Kursdannelsen på obligationer er påvirket af en række objektive kriterier som rente og løbetid.
  • Guide til kurslisten: Guiden giver dig en række informationer, som hjælper dig til at bruge kurslisten til at vurdere de obligationer, som ligger bag dine lån.

Begreber

Guide til kurslisten

Kurser, renter m.v. for obligationer fremgår af ”Officiel kursliste”, som Københavns Fondsbørs udgiver.

Fondsbørsen publicerer derudover en ”Månedsrapport”, hvor kurserne for den pågældende måned er givet i oversigtsform. Oplysninger om kurser m.v. er desuden tilgængelige på Fondsbørsens hjemmeside. Endelig har mange dagblade kursoplysninger for udvalgte obligationer.

 

ISIN (fondskode)

Er en entydig betegnelse for den obligation, der er tale om. Fondskoden indledes med en landekode, eksempelvis ”DK”, som angiver, hvor obligationen er registret. I Danmark sker registreringen i VP.

Cirk. mio.

Angiver i millioner kroner den nominelle værdi af de obligationer, der er udstedt i fondskoden, og som endnu ikke er udtrukket.

Effektiv rente

Angives både før og efter skat og udtrykker den effektive kreditorrente på fondskoden. Det vil sige, hvor meget obligationsejeren effektivt får i rente af sin investering i obligationer, når der er taget højde for den kurs, obligationen er handlet til. Den effektive rente er beregnet på grundlag af den seneste af disse 17:00-kurser: Gennemsnitskurs og bedste bud.

Kurserne anvendes i den angivne rækkefølge, hvis der er flere kurser fra samme dag. Det fremgår af kurslisten, hvilken kurs der er brugt til renteberegningen, idet kursen er angivet med fed skrift. Hvis bedste bud er anvendt, er kursen afgivet med både fed og kursiv.

Korr. fakt.

Er et udtryk for, hvor meget renten ændrer sig, hvis kursen stiger eller falder med et kurspoint

Varighed

Udtrykker tilnærmelsesvis den ændring, der sker i kursen, hvis den effektive rente ændrer sig med 1 renteprocent

Nominel rente

Er den pålydende rente på obligationen og viser dermed, hvor høj en rente obligationens pålydende værdi forrentes med.

Papirets navn og slutår

Giver nogle oplysninger om obligationen, som sammen med den nominelle rente eventuelt kan anvendes, hvis fondskoden ikke kendes

Papirnavnet

Indeholder en serieangivelse, hvis obligationerne er udstedt i serier. Af papirnavnet fremgår det tillige, om obligationen er stående, og om den er inkonverterbar

Slutåret

Er dels et identifikationstræk, men angiver også i hvilket år den sidste obligation skal være udtrukket. Realkreditobligationer udstedes typisk i fondskoder, der har en åbningsperiode på 3 år, hvori der kan udstedes nye obligationer – og dermed lån.

Valuta

Angiver den valuta, obligationen er udstedt i

I/K/P

Viser, om obligationen er inkonverterbar eller konverterbar.

Bedste bud

Angiver det laveste salgstilbud blandt indlagte handelspostordrer i handelssystemet på lukketidspunktet.

Åbningskurs

Viser kursen, der blev handlet til i dagens første systemgenererede handel.

Lukkekurs

Viser kursen, der blev handlet til i dagens sidste systemgenererede handel. Lukkekursen kan desuden være beregnet på basis af bud og udbudspriser, hvis der den pågældende børsdag ikke har været standardhandler i obligationen.

Højest/lavest

Angiver den højeste og laveste kurs over dagen for handler, der indgår i gennemsnitskursberegningen.

Gennemsnitskurs

Er det omsætningsvejede gennemsnit af alle systemgenererede handler samt de standardhandler, medlemmerne har indberettet i åbningstiden.

ALLE HANDLER kurs

Er ikke en officiel børskurs, men er baseret på alle systemhandler og visse andre indberettede standardhandler. ALLE HANDLER kurs beregnes løbende over dagen, men kurslisten indeholder alene dagens seneste ALLE HANDLER kurs. Det er ALLE HANDLER kursen, der som udgangspunkt lægges til grund, når realkreditinstitutterne udarbejder lånetilbud og indfrielsestilbud

Oms. nom.

Viser omsætningen i børshandler med standardbetingelser i perioden 8:30-17:00.

Total oms. nom.

Viser den samlede omsætning på børshandler fra 17.00-17.00 (bortset fra visse specielle handler, der opgøres særskilt).

Alle handler omsætning
Antal term. pr. år

Angiver, hvor mange gange årligt, der udbetales rente og udtrækninger til obligationsejeren.

Sidste termin

Angiver den sidste termin i slutåret

Publicering eller bemærkning

Viser, hvornår der næste gang gives meddelelse om udtrækninger

Tegnforklaringer

I kurslisten anvendes forskellige tegn. Find forklaringerne herunder. 

Tegnforklaringer
*

Serier, der er åbne for udlån, hvis de overholder den aktuelle mindsterente.

’u’

uamortisabel

I/K/P
æ

ændret til

Jkl

jordkøbslån

kk

konverterings kurs

RTL

rentetilpasningslån

stgb.

statsgældsbevis

st.l .

stående lån

S

serielån

A

annuitetslån

ik

indfrielseskurs

IE

indekslån til ejerbolig

IS

indekslån til støttet byggeri

I

indekslån til erhvervsbyggeri og ejerbolig

AI

som I, men baseret på annuitet

IJ

jordbrugslån

SI

indekslån til skibe, baseret på serielån med 9 afdragsfrie terminer

NY

ny nominel rente for obligationer med variabel rente ved kommende termin

INK

inkonverterbar

OA

opsat amortisation efter annuitetsprincippet

OS

opsat amortisation efter serieprincippet

XX

er for tiden overført til Observationslisten

Q

 angivne udløbsår er beregnet ud fra de ordinære udtrækninger på underliggende realkreditobligationer. For maksimal løbetid henvises til prospektet

Renter & Kursdannelse

Rentefastsættelse

Markedsrenten bliver sat hver eneste dag på finansmarkedet. Derudover sætter Danmarks Nationalbank pengemarkedsrenter som led i pengepolitikken.

Generelt afspejler markedsrenter, hvad en långiver er villig til at låne sine penge ud til, og hvad en låntager er parat til at betale for et lån. Markedsrenter bliver derfor fastsat på et frit marked, hvor udbud møder efterspørgsel. Rentens størrelse afhænger af faktorer som eksempelvis kreditrisiko og løbetid. Markedsrenten er derfor ikke en entydig størrelse, eftersom kreditrisiko og løbetid ikke er den samme for alle lån.

Når man taler om markedsrenten uden nærmere at komme ind på, hvilken der er tale om, er det en slags gennemsnitlig betragtning. Hvis man for eksempel siger, at markedsrenten er steget, er det typisk et udtryk for, at den er steget generelt på alle - eller de fleste - områder.

Markedsrenter kan grupperes efter løbetiden på udlånet eller investeringen i:

  • Kort rente - ved løbetider på op til 1 år
  • Lang rente - ved løbetider, der overstiger 1 år.

Markedsrenter kan overordnet opdeles i pengemarkedsrenter og markedsrenter på obligationer

Pengemarkedsrenter

Nogle af pengemarkedsrenterne er officielle renter, som fastsættes af Nationalbanken. Det gælder fx:

  • Diskontoen, som er Nationalbankens indlånsrente
  • 7-dagesrenten, som er Nationalbankens udlånsrente.

De officielle renter er retningsgivende for den korte markedsrente, herunder for den rente, som pengeinstitutterne anvender indbyrdes. De officielle renter bliver derfor også kaldet referencerenter.

Finansrådet er ansvarlig for referencerentesatserne, som benyttes ved lån imellem pengeinstitutterne indbyrdes. Referencerenterne opgøres dagligt og offentliggøres følgende steder:

Nationalbankens hjemmeside:

  • Dag-til-dag renten (T/N), som er renten for lån fra den ene bankdag til den næste. Diskontoen danner en nedre grænse for denne rente.

NASDAQ OMX hjemmeside:

  • CIBOR - Copenhagen InterBank Offered Rates - som er renten for udlån i perioder fra 1 uge og op til 12 måneder. Der findes Cibor-rentesatser for 1 uge, 2 uger, 1 måned, 2 måneder, 3 måneder, 4 måneder, 5 måneder, 6 måneder, 7 måneder, 8 måneder, 9 måneder, 10 måneder, 11 måneder og 12 måneder. Nationalbankens 7-dagesrente er retningsgivende for CIBOR.
Markedsrenten på obligationer

På samme måde som for pengemarkedsrenten er Nationalbankens rentefastsættelse - mere indirekte - udgangspunkt for den rente, som investorer i obligationer kræver.

Når de vurderer investeringen, spiller det ind, hvor høj en rente de ville kunne opnå, hvis de i stedet indsatte pengene på en indlånskonto i et pengeinstitut. Dertil kommer øvrige faktorer, der er med til at præge markedsrenten på obligationer, så som kreditrisikoen og hvor lang tid pengene bindes. Se mere herom under Kursdannelse. 

Kursdannelse

Kursdannelsen på obligationer er påvirket af en række objektive kriterier som rente og løbetid.

 

 

Rente

Kursen afhænger af forholdet mellem den pålydende rente på obligationen og markedsrenten. Kursen benyttes nemlig til at ”regulere” den effektive rente, så den afspejler markedsrenten. Hvis den pålydende rente svarer til markedsrenten, giver det en kurs på 100, mens en højere pålydende rente end markedsrenten giver en kurs over 100 og en lavere pålydende rente end markedsrenten en kurs under 100.

Eksempel
Markedsrenten for en 1-årig investering med én årlig termin er 6 pct. Obligationskøberen ønsker at erhverve obligationer for 100.000 kr. Den pågældende obligation har en pålydende rente på 5 pct. For at komme op på de 6 pct. i rente af sin investering på 100.000 kr. skal obligationskøberen have 5 pct. obligationer med en pålydende værdi på 120.000 kr. Det svarer til, at 5 pct. obligationerne skal erhverves til: 100.000 x 100 / 120.000 = kurs 83,33.

Hvis markedsrenten ændrer sig, påvirker det obligationskurserne enten opad, hvis markedsrenten falder eller nedad, hvis markedsrenten stiger. Hvor meget kursen kan stige, når markedsrenten falder, afhænger af, om obligationen er konverterbar eller inkonverterbar.

  • Konverterbar obligation : På en konverterbar obligation bevæger kursen sig langsommere, når den nærmer sig 100, og den kommer typisk ikke ret langt over 100. Sker det, er obligationsejerne nemlig i risiko for, at låntageren vælger at opsige sit lån til indfrielse til kurs 100. Det indebærer, at obligationen bliver udtrukket til kurs 100, og at obligationsejerne får et kurstab, hvis de har købt obligationen til en kurs over 100.
  • Inkonverterbar obligation : På en inkonverterbar obligation er der ikke risiko for kurstab. Det betyder i princippet, at kursen kan komme lige så langt over 100, som sammenhængen imellem den pålydende rente på obligationer og markedsrenten betinger.

 

Løbetid

Løbetiden på obligationen er ligesom renten bestemmende for kursen. Hvis der er forskel på den korte rente og den lange rente, har en kort og en lang obligation med samme pålydende rente forskellige kurser.

I perioder, hvor den korte rente er lavest, hvilket over tid har været det mest almindelige, har den korte obligation den højeste kurs og dermed den laveste effektive rente. Det er den effekt, som er udnyttet i realkreditinstitutternes kortrenteprodukter - eksempelvis rentetilpasningslån. Lånene ydes med lang løbetid, men er baseret på obligationer med kort løbetid. Det samme gælder de variabelt forrentede obligationslån, hvor renten reguleres ud fra den korte rente, selv om lånet har lang løbetid.

Andre parametre

Selv om rente og løbetid er de primære faktorer ved kursdannelsen, er der også andre ting, som påvirker kursen, fx udbud og efterspørgsel samt kreditrisiko.

Mere om Realkredit

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde