Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Formål og historie

Børsmæglerforening Danmark har til formål i ind- og udland at arbejde for en positiv udvikling af værdipapirhandlen ved at varetage fælles interesser for medlemskredsen.

Børsmæglerforening Danmark skal herunder etablere serviceordninger, informere indadtil og udadtil i forhold af betydning for medlemmerne. Børsmæglerforening Danmark skal i fælles spørgsmål repræsentere medlemskredsen over for regering, Folketinget, offentlige myndigheder, inden- og udenlandske institutioner, herunder regulerede markeder, clearing- og værdipapircentraler samt andre markedsdeltagere.

Børsmæglerforening Danmark skal endvidere deltage i samarbejdet med tilsvarende udenlandske foreninger og i samarbejdet inden for Den Europæiske Union samt i øvrigt i alle andre forhold, hvor det skønnes naturligt, at medlemmerne optræder i fællesskab.

Børsmæglerforening Danmark blev stiftet den 10. september 1987 ved en fusion mellem "Sammenslutningen af Børsmæglerselskaber" og "Foreningen af Børsmæglerselskaber". I 1993 ændrede foreningen navn til "Den danske Børsmæglerforening", men benyttede også navnet Børsmæglerforeningen. Foreningen har tidligere også benyttet navnet "Foreningen af Danske Børsmæglerselskaber", hvilket ophørte med en vedtægtsændring i marts 2007.   

I december 2017 blev Børsmæglerforening Danmark en integreret del af Finans Danmark og ændrede samtidig navn til det nuværende Børsmæglerforening Danmark.

Se vores vedtægter her.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde